Feminine kvaliteter i det maskuline samfund

I dag har den moderne kvinde en opgave i at finde ud af, hvad det vil sige at være en stærk kvinde, modsat det at være en stærk mand. Mange af nutidens kvinder tror, at de ved maskuline strategier, kan opnå det liv de drømmer om – men det kan de måske også?

Under 70’ernes frigørelse blev seksuel frigørelse og ligestilling sat på dagsorden, hvilket på mange måder har været fantastisk, og alligevel vil jeg gerne sætte et fokus på, at ved at sætte mål, kæmpe, præstere og handle, er dette blevet på maskuline præmisser.

Det skal der være plads til.

Men lad os huske de feminine kvaliteter, som handler om det åbne hjerte, sårbarhed og hengivelse. Lad os huske, at det ikke handler om at få flere kvinder ind, men flere feminine kvaliteter ind. At det ikke handler om en kamp mellem kønnene, fordi det ene ikke skal udelukke det andet.

Når vi snakker om balance, indebærer det også polariteter. Vi ville ikke kende til lys, hvis der ikke også var mørke. Alt afhænger af sin modsætning: liv/død, lys/mørke, mand/kvinde. Vi kan veksle mellem at være indadvendte og udadvendte, passive og aktive, mætte og sultne.

Det er vigtigt at forstå, at når jeg snakker om feminine og maskuline kvaliteter, så er det ikke mænd vs. kvinder, og at det ikke har noget med kønsroller at gøre, men om kvaliteter, tilstande og energier. Det er naturens lov, og ses ikke kun hos os mennesker, men også hos aber, fisk, giraffer, hunde mv.

Det maskuline og det feminine er lige godt – og lige meget værd.

De feminine og maskuline kvaliteter er i os alle, og vi har brug for det hele. Det er med dyb respekt for både mænd og kvinder, samt det maskuline og det feminine.

Men i vores vestlige kultur, er de feminine sider som sårbarhed, ro og hengivenhed ikke så velsete. Vores samfund bærer stor præg af de maskuline kvaliteter, hvor der skal handles, præsteres og vises resultater, hvilket kan skabe konflikter i mange kvinder, fordi det kan være svært at passe ind i en maskulin verden, hvis de feminine kvaliteter ikke også får plads. Så mister vi kontakten til os selv, kommer ud af nuet, bliver stressede og bor i vores hoveder.

Et tegn på, at din balance nok er tippet, er når hverdagen koster dig mange kræfter, uden du bliver fyldt op igen. Når du har travlt med at udføre noget hele tiden, er du i maskulin energi. Men vi kan godt være for meget på banen, og derfor have for lidt at give af. 

Sæt farten ned, og vær til stede nu og her. Nyd de små stunder i livet, som din morgenkaffe, varme bade og en frisk gåtur i skoven. Det handler om balance.

En balance mellem retning, fokus og handling og det legende, lette, nydende og hvilende – mellem maskuline og feminine kvaliteter, så der også er plads til at være til stede i nuet, mærke kærligheden og hengive sig til nydelsen.

Bekræft din alder

Grundet voksenindhold skal du være minimum 18 år for at besøge hjemmesiden.