“Jeg har en fantasi, jeg aldrig har fortalt min partner om.”
Nogle siger det næsten som en tilståelse. Som om selve det, at fantasien har fået lov til at eksistere privat, betyder, at de har holdt noget vigtigt skjult.
For vi taler meget om ærlighed i parforhold. Om at turde vise hinanden, hvem vi er, fortælle hvad vi længes efter og skabe et forhold, hvor der også er plads til de sårbare samtaler.
Så hvad gør man med de seksuelle fantasier?
Skal ens partner kende dem? Er det et tegn på stor intimitet, hvis man fortæller alt? Og hvis man vælger at beholde noget for sig selv, er man så mindre ærlig?
Jeg synes, der mangler en vigtig skelnen i den samtale.
Der er forskel på hemmeligheder, der har betydning for den anden, og på at have et privat indre rum.
Et parforhold behøver ikke give adgang til hver eneste tanke, der bevæger sig gennem vores hoved.
Dit fantasiliv må godt være dit eget
Vi har alle sammen et indre liv, som ingen andre har fuld adgang til.
Tanker, minder, forestillinger, små dagdrømme og fantasier opstår og forsvinder hele tiden. Nogle deler vi. Andre gør vi ikke. Det gælder også seksualiteten.
En seksuel fantasi kan være noget, du vender tilbage til igen og igen, fordi den tænder dig. Den kan være mærkelig, smuk, voldsom, romantisk eller langt fra noget, du ville ønske i virkeligheden. Den kan involvere din partner, en anden person eller ingen bestemt person overhovedet.
At du ikke fortæller din partner om den, gør den ikke automatisk til en problematisk hemmelighed.
Det kan simpelthen være noget, der tilhører dig.
Den tanke kan faktisk være befriende. For hvis intimitet bliver gjort til fuldstændig gennemsigtighed, risikerer vi at gøre nærhed til en slags adgangskrav: Hvis du virkelig elsker mig, skal jeg kunne få alt at vide.
Sådan behøver kærlighed ikke fungere.
Vi kan være tæt forbundne og stadig have steder i os selv, der er private.
Men hvorfor får jeg så lyst til at fortælle det?
Her bliver det interessant.
For nogle fantasier føles næsten endnu mere pirrende, når de bliver delt. Man sidder måske sammen en aften og siger:
“Der er faktisk noget, jeg har fantaseret om…”
Og allerede dér ændrer stemningen sig lidt.
Det kan være utrolig intimt at invitere sin partner ind i noget, som indtil da kun har eksisteret i ens eget hoved. Pludselig får den anden adgang til en side af ens seksualitet, som måske ikke er særlig synlig i hverdagen.
Det kan skabe nysgerrighed, ophidselse, leg og nye samtaler. Og nogle gange kommer der et overraskende svar:
“Det har jeg faktisk også tænkt på.”
Men det er værd at mærke efter, hvorfor man gerne vil fortælle.
Vil du gerne dele noget af dig selv? Er du nysgerrig på din partners tanker? Vil du gerne bruge fantasien sammen seksuelt? Eller håber du i virkeligheden på, at din partner siger ja til at gøre fantasien virkelig?
De forskellige intentioner kræver forskellige samtaler.
At fortælle en fantasi er ikke det samme som at stille et forslag
Det er måske en af de vigtigste ting at få sagt højt.
En fantasi behøver ikke ende med:
“Skal vi så prøve det?”
Vi er meget vant til, at seksuelle ønsker bliver behandlet som noget, der skal omsættes til handling. Fortæller en person om en trekantsfantasi, kommer samtalen hurtigt til at handle om, hvorvidt parret skal invitere en tredje med i sengen. Fortæller en om dominans, begynder næste spørgsmål at handle om, hvorvidt det skal afprøves.
Men man kan godt dele det erotiske uden at skulle realisere det. Man kan sige:
“Jeg vil gerne fortælle dig om noget, jeg fantaserer om. Jeg ved faktisk ikke, om jeg nogensinde ville have lyst til at gøre det i virkeligheden. Jeg synes bare, det tænder mig at forestille mig det.”
Så ved partneren, hvilken samtale vedkommende bliver inviteret ind i. Det giver mulighed for at være nysgerrig uden samtidig at skulle tage stilling.
Hvad hvis fantasien handler om en anden?
Her bliver lysten til total åbenhed lidt mere kompliceret.
Forestil dig, at du fantaserer om en kollega.
Du føler ingen trang til at gøre noget ved det. Du har ikke overskredet nogen aftaler i jeres forhold, og fantasien fylder måske kun en gang imellem.
Vil det skabe større nærhed mellem jer, hvis din partner får at vide præcis, hvem fantasien handler om?
Måske.
Men ikke nødvendigvis.
Nogle gange kan ønsket om at fortælle alt handle mere om at komme af med sin egen dårlige samvittighed end om at give partneren noget værdifuldt. Så bliver lettelsen placeret hos den, der fortæller, mens den anden bagefter står med billeder og usikkerhed, som vedkommende aldrig selv bad om.
Det betyder ikke, at fantasier om andre altid skal holdes hemmelige. Nogle par har en meget åben kultur omkring tiltrækning og fantasier og kan tale om det uden større uro.
Pointen er, at ærlighed ikke kun handler om at sige sandheden. Det handler også om at overveje, hvorfor man fortæller den, og hvad man ønsker, at den anden skal gøre med den.
“Vil du overhovedet høre det?”
Det spørgsmål bruger vi alt for lidt.
Inden man fortæller en fantasi, kan man faktisk spørge sin partner, om vedkommende har lyst til at høre den.
“Jeg har en fantasi, jeg kunne have lyst til at dele med dig. Har du lyst til at høre om den?”
Det lyder måske næsten for enkelt, men det giver den anden en vigtig mulighed for at mærke efter.
For vi har forskellige grænser omkring vores partners seksuelle indre liv. Nogle vil vide alt. Andre synes, det er spændende at høre om bestemte fantasier, men ønsker ikke konkrete detaljer om tidligere partnere eller personer, de begge kender.
Der findes ikke én rigtig grad af åbenhed.
Det interessante er, om I kender hinandens.
Når man får et svar, man ikke havde regnet med
Der findes også en anden side af samtalen.
Man kan sagtens synes, at man gerne vil kende sin partners fantasier, lige indtil partneren rent faktisk fortæller dem. Pludselig sidder man med noget, man ikke havde forestillet sig.
“Mangler du så det?”
“Er jeg ikke nok?”
“Har du lyst til at gøre det i virkeligheden?”
Det er en meget menneskelig reaktion. En fantasi kan ramme direkte ind i vores usikkerheder, især hvis vi kommer til at høre den som en vurdering af det sexliv, vi allerede har sammen.
Her kan det hjælpe at blive lidt længere i nysgerrigheden.
Hvad er det egentlig ved fantasien, der tænder?
En fantasi om sex med flere kan eksempelvis handle om følelsen af at være voldsomt begæret. En fantasi om dominans kan handle om friheden ved at give ansvaret fra sig. En fantasi om sex med en fremmed kan handle om anonymitet, spontanitet eller oplevelsen af at kunne være en anden udgave af sig selv for en stund.
Når vi kun hører handlingen, kan fantasien lyde meget konkret.
Når vi bliver nysgerrige på følelsen i den, kan vi opdage noget helt andet.
Du behøver heller ikke reagere perfekt
Hvis din partner fortæller noget, der overrasker dig, må du godt have brug for tid. Du behøver ikke straks svare:
“Ej, hvor spændende!”
Du må godt mærke jalousi, usikkerhed, overraskelse eller modstand. Du må også sige:
“Jeg er glad for, at du fortæller mig det. Jeg kan mærke, at jeg lige skal lade det lande.”
At skabe plads til seksuel ærlighed betyder ikke, at alle følelser skal være positive.
Det betyder, at vi kan forsøge at møde det, den anden fortæller, uden straks at gøre fantasien forkert eller kræve en beslutning om den.
Hvis hver afsløring skal modtages perfekt, bliver det hurtigt lige så svært at være ærlig som før.
Nogle fantasier behøver aldrig komme ud af hovedet
Der findes fantasier, som kan blive til spændende samtaler. Nogle kan inspirere til nye måder at være sammen på. Andre kan måske en dag blive noget, begge har lyst til at udforske. Og så findes der fantasier, der fungerer allerbedst præcis dér, hvor de allerede er. I fantasien. De behøver ikke analyseres, deles eller gøres virkelige for at have en legitim plads i seksualiteten. Måske er spørgsmålet derfor mindre:
“Skal jeg fortælle min partner om mine fantasier?”
og mere:
“Hvad håber jeg, der sker mellem os, hvis jeg gør?”
Hvis svaret er, at du gerne vil vise en side af dig selv, skabe mere erotisk nysgerrighed eller invitere din partner ind i noget, der føles spændende, kan det være begyndelsen på en virkelig god samtale.
Hvis du helst vil beholde fantasien for dig selv, kan dét også være et helt legitimt valg.
Nærhed kræver ærlighed om det, der vedrører hinanden.
Den kræver ikke, at vi afleverer nøglen til hvert eneste rum inde i os selv.