“Jeg kunne aldrig finde på at gøre det i virkeligheden.”
Den sætning kommer ofte ret hurtigt, når en person fortæller om en seksuel fantasi, som vedkommende selv er blevet overrasket over. Nogle skynder sig næsten at få den med, inden de fortæller resten, fordi de er bange for, hvad fantasien ellers kommer til at sige om dem.
Måske handler den om at have sex med en anden end sin partner. Om flere personer, om dominans eller underkastelse. Om at blive set, miste kontrollen eller gøre noget, der ligger meget langt fra den måde, man ellers lever sit liv på. Og så kommer spørgsmålet:
“Hvorfor tænder jeg på det, hvis jeg ikke ønsker det?”
Det er et virkelig interessant spørgsmål, fordi vi let kommer til at behandle seksuelle fantasier som små sandhedsserummer. Som om hjernen i et ubevogtet øjeblik afslører, hvad vi i virkeligheden går rundt og ønsker os. Så enkelt fungerer fantasier ikke.
En seksuel fantasi kan være ophidsende, intens og tilbagevendende, uden at du nogensinde har lyst til at opleve den udenfor dit eget hoved.
Fantasien har nogle friheder, virkeligheden ikke har
I fantasien kan vi springe over alt det praktiske.
Ingen behøver at tage stilling til, hvordan situationen opstod, hvad der sker bagefter, om nogen bliver kede af det, hvordan relationen påvirkes, eller om det overhovedet ville føles rart, hvis det faktisk skete.
Fantasien kan begynde præcis dér, hvor den bliver interessant, og stoppe igen, når den ikke længere er det. Det giver vores indre seksuelle univers nogle helt særlige muligheder.
En person kan eksempelvis fantasere om sex med en fremmed og samtidig vide, at virkelighedens møde med en fremmed ville føles utrygt eller slet ikke tiltrækkende. En anden kan blive ophidset af tanken om at være seksuelt underkastet, samtidig med at autonomi og kontrol betyder meget i resten af livet.
Det er ikke en selvmodsigelse.
I fantasien kontrollerer du paradoksalt nok også det, der handler om at miste kontrollen. Du bestemmer scenen, intensiteten, personerne og grænserne, også når fortællingen inde i fantasien opleves anderledes.
Det gør fantasien til et helt særligt rum.
Måske er det ikke handlingen der tænder dig
Når personer bliver urolige over deres fantasier, kommer de ofte til at fokusere meget konkret på det, der foregår i dem.
Hvorfor fantaserer jeg om lige præcis dét?
Jeg synes ofte, det bliver mere interessant at spørge:
Hvad sker der med dig i fantasien?
For det erotiske ligger ikke altid i selve handlingen.
Forestil dig eksempelvis en fantasi om at have sex et sted, hvor man risikerer at blive opdaget. På overfladen handler den om offentlig sex, men det ophidsende kan ligge et helt andet sted. Måske er det risikoen. Spændingen. Følelsen af at gøre noget forbudt. Intensiteten i at være så optaget af hinanden, at resten af verden forsvinder et øjeblik.
En fantasi om flere partnere kan handle om at være centrum for opmærksomheden og føle sig enormt begæret. En fantasi om dominans kan handle om magt, mens den for en anden handler om trygheden i at give ansvaret fra sig.
To personer kan altså forestille sig næsten den samme seksuelle scene og blive tændt af noget helt forskelligt i den. Derfor fortæller selve handlingen ofte mindre, end vi tror.
“Men jeg elsker jo min partner”
Fantasier om andre personer kan være særligt gode til at vække dårlig samvittighed.
Man kan ligge ved siden af en partner, man elsker og er tiltrukket af, og pludselig opdage, at ens erotiske forestillinger handler om en kollega, en fremmed, en tidligere partner eller en person, der kun findes i fantasien. Så kan fantasien hurtigt blive gjort til et regnskab over parforholdet.
Hvis jeg virkelig var tilfreds, ville jeg vel ikke fantasere om andre?
Men vores seksuelle forestillingsevne stopper ikke, når vi indgår et parforhold. Hjernen mister heller ikke evnen til at registrere andre som attraktive, interessante eller seksuelt spændende.
En fantasi om en anden person fortæller derfor ikke i sig selv, at der mangler noget i forholdet, eller at man i hemmelighed ønsker at være utro.
Nogle fantasier kan selvfølgelig være interessante at undersøge i relation til ens sexliv. Måske peger de på noget, man savner eller gerne vil udforske. Men den konklusion kan ikke trækkes alene ud fra, at fantasien findes.
Når fantasien ikke passer til den, du synes, du er
Noget af det, der kan gøre seksuelle fantasier særligt forvirrende, er, når de kolliderer med vores selvbillede.
En person, der til daglig er meget selvstændig og tager ansvar for det meste, kan blive overrasket over fantasier om fuldstændig at give kontrollen fra sig. En person, der oplever sig selv som forsigtig, kan have et meget grænseoverskridende erotisk fantasiliv. En anden kan tænde på en rolle i fantasien, som vedkommende overhovedet ikke ønsker at indtage i hverdagen. Her bliver det let at spørge:
“Hvilken af delene er så den rigtige mig?”
Begge dele kan være dig.
Vi behøver ikke være seksuelt identiske med den version af os selv, der køber ind, går på arbejde, smører madpakker eller holder styr på kalenderen. Erotik kan netop være et sted, hvor hjernen leger med kontraster, roller og stemninger, der adskiller sig fra resten af livet.
Det behøver ikke afsløre en hemmelig identitet, nogle gange er kontrasten selve pointen.
Der er forskel på fantasi, lyst, intention og handling
Den skelnen synes jeg er vigtig, især når en fantasi vækker skam eller bekymring.
At kunne forestille sig noget er ikke det samme som at ønske det. At blive seksuelt ophidset af en forestilling er heller ikke automatisk et ønske om at gøre den virkelig.
Og selv når vi faktisk har lyst til noget, betyder det stadig ikke, at vi vælger at handle på lysten.
Vi har værdier, relationer, grænser og hensyn, og de forsvinder ikke, fordi vores fantasi kan bevæge sig steder hen, hvor vi selv aldrig ville gå.
Seksualiteten bliver meget trang, hvis enhver tanke skal behandles som en hensigtserklæring.
Skal man fortælle sin partner om sine fantasier?
Det behøver man ikke.
Der findes en forestilling om, at fuldstændig åbenhed må være idealet i et godt parforhold, og derfor kan nogle føle, at de bør fortælle deres partner om alle seksuelle fantasier.
Jeg synes godt, vi må have et privat indre liv, også når vi er i et parforhold.
Samtidig kan det være både intimt og spændende at dele fantasier, når man har lyst til det. Her hjælper det at huske, at det at fortælle om en fantasi ikke er det samme som at foreslå, at den skal udleves.
Man kan sagtens sige:
“Jeg vil gerne fortælle dig noget, jeg fantaserer om. Jeg har ikke et ønske om, at vi skal gøre det, men jeg synes, det kunne være spændende, at du kendte den side af mig.”
Det giver fantasien lov til at være det, den er, uden at den automatisk bliver til en forhandling om næste lørdag aften.
Nogle fantasier føles ikke rare
Der er også fantasier og seksuelle tanker, som ikke opleves som spændende eller frivillige.
Nogle personer oplever påtrængende seksuelle tanker, som skaber stærk angst, væmmelse eller behov for hele tiden at undersøge, hvad tankerne “betyder”. Her kan forsøget på at få fuldstændig sikkerhed faktisk komme til at fylde mere og mere.
Andre oplever fantasier, der hænger sammen med tidligere erfaringer, grænseoverskridelser eller noget i seksualiteten, som de har svært ved at forstå.
I de situationer giver det mening at se på mere end fantasiens indhold. Hvor meget fylder den? Hvordan opleves den? Er den ønsket eller påtrængende? Hvad sker der bagefter? Påvirker den hverdagen, relationerne eller muligheden for at have et sexliv, man trives i?
Hvis seksuelle tanker skaber stor angst, bliver tvangsprægede eller involverer risiko for at skade andre eller overskride deres grænser, er det vigtigt at søge relevant faglig hjælp.
Du behøver ikke løse alle dine fantasier
Jeg tror, vi nogle gange bliver så optagede af at forstå os selv, at enhver seksuel fantasi får en opgave.
Den skal forklare noget.
Den skal fortælle os, hvad vi mangler.
Den skal afsløre et behov.
Den skal måske endda omsættes til noget, vi kan prøve.
Men fantasier behøver ikke altid være beskeder, der skal tydes.
Nogle kan give os spændende viden om vores lyst. Andre kan inspirere til noget, vi gerne vil udforske alene eller sammen med en partner. Og nogle får lov til at eksistere som små erotiske fortællinger, der kun fungerer, fordi de aldrig skal forlade fantasien.
Det er måske noget af det mest fascinerende ved vores seksuelle fantasiliv.
Vi kan besøge steder, lege med roller, bryde med vores egen hverdag og mærke sider af seksualiteten, som ikke behøver at passe ind nogen steder bagefter. Så hvis du har siddet med en fantasi og tænkt:
“Hvis jeg ikke ønsker det i virkeligheden, hvorfor fantaserer jeg så om det?”
kan svaret godt være mindre dramatisk, end du forestiller dig. Fordi fantasien giver dig noget, mens du fantaserer, og det kan være nok.