Hun sad i bilen udenfor huset. Motoren var slukket, nøglerne i hånden, men kroppen kunne ikke bevæge sig. Inde bag ruden ventede aftensmaden, lektierne, snakken, alt det hun egentlig ønskede sig – og alligevel føltes det uoverkommeligt.

“Jeg elsker dem jo,” sagde hun stille. “Men nogle dage kan jeg bare ikke finde kræfterne til at gå ind.”

Jeg har mødt mange, der beskriver netop det øjeblik.

Et øjeblik, hvor kærligheden stadig er der, men overskuddet er væk. Hvor man længes efter nærhed, men samtidig ikke kan holde flere krav ud. Og hvor man mærker skammen over at have brug for en pause – som om det at være træt er det samme som at give op.

I familier med små børn er presset stort. Arbejde, logistik, søvnmangel, forventninger – og samtidig ønsket om at være nærværende partnere og forældre. Mange par vil hinanden, men når hverdagen kører i højt gear, begynder kærligheden at blive pakket ind i udmattelse.

Når forældrene bliver overbelastede, sætter det spor i hele familien.

Børn mærker stemninger, før de forstår ord. De kan blive stille, hjælpsomme eller vrede – ikke fordi de er “vanskelige”, men fordi de prøver at finde ud af, hvordan de skal navigere i den uro, de mærker. De tager ansvar, prøver at passe på mor eller far, eller trækker sig for ikke at fylde mere.

Derfor er det så vigtigt, at vi taler om det. Ikke som en bebrejdelse, men som en påmindelse om, at kærlighed ikke beskytter os mod udmattelse – og at udmattelse ikke betyder manglende kærlighed.

Par, der opdager mønstrene tidligt, kan ofte finde hinanden igen. Det begynder med små skridt: at turde sige “jeg har det svært lige nu” uden at skulle forklare eller forsvare. At skabe små lommer af ro. At give hinanden lov til bare at være – uden krav, uden præstation.

Når jeg sidder med par, der genkender scenen i bilen, handler samtalerne sjældent om at “fikse” hinanden. De handler om at finde vej tilbage til tilliden, åndedrættet og følelsen af, at man stadig står på samme hold.

For bag trætheden ligger ofte et menneske, der bare længes efter at mærke sig selv og den, man elsker, igen.