Orgasmer: Klimaks for vores seksuelle anfald, lyset for enden af tunnelen, udbruddet af nydelse, der frigiver euforiske hjerne-kemikalier til hele vores krop. Det er en skam, at orgasmekløften eksisterer.
For de fleste af verdens penishavere sker orgasmer ret ofte. Faktisk så ofte, at det næsten er forbløffende for dem, når de hører, at vulvaejere ikke er så heldige.
Undersøgelser har vist, at par af samme køn har meget bedre sex end heteroseksuelle. Årsagen? Det er lidt nemmere at forstå en person med de samme værktøjer i værktøjskassen. Så når din krops køreplan adskiller sig fra dine partners, er der nogle studier, der skal gøres.
Omtrent 80% af alle med en vulva, hvis ikke flere, har svært ved at opnå orgasme alene gennem penetration. Alligevel er penetration ofte dét, som vi forbinder med sex. Her kan vi skue til medierne, filmindustrien, porno og dårlig seksualundervisning.
Vi har måske ikke fået en helt realistisk og nuanceret indsigt i seksuelle behov og præferencer, og ville have godt af at fremme en åben kommunikation for at bryde med myter og misforståelser. Der skal øges en bevidsthed og gives en forståelse for den seksuelle anatomi og nydelse.
Hvis du har en penis, har du en masse følsomme nerveender langs skaftet, hovedet, testiklerne og perineum. Næsten alle disse områder bliver stimuleret af penetrerende sex – og de bliver stimuleret godt.
Hvis du har en vulva, er et væld af dine behagelige nerveender gemt dybere inde i kroppen. Det er fordi klitoris faktisk er et stort indre organ, og kun en lille del er synlig. Penetrerende sex stimulerer ikke klitoris så godt, som det stimulerer penis. Derfor er det afgørende at stimulere klitoris ordentligt, hvis du gerne vil have orgasme (eller hjælpe din partner med at få en).
Mange føler sig mindre komfortable ved at udtrykke deres egne ønsker og behov i soveværelset, hvilket ikke er så sært, da vores seksualitet har været tabubelagt i mange år, hvilket den manglende forskning også viser. Et eksempel er, at størrelsen på klitorisorganet først blev opdaget i 1998.
Tag del i ansvaret, selvom det er nemt at lægge det over på din sexpartner. Orgasme er ikke noget man får – det er noget man tager. Dog skal jagten på orgasme ikke stå i vejen for nydelsen, eller være et pres for nogle af jer.
Sex kan sagtens være fantastisk, selvom der ikke er orgasme til stede.
I mange forhold tager vi os tid, før vi når til hovedbegivenheden. Med tiden begynder vi at blive “dovne” (om man vil) og forsøger at fremskynde processen.
I de fleste tilfælde bør forspil ikke være et forslag, men et krav. Du kan starte forspillet inde – eller udenfor soveværelset, og stole på, at det vil give resultater. Jo mere tændt du er, jo større sandsynlighed er der for, at du får orgasme, og helt ærligt, du vil også have det sjovere. Hvem kan ikke lide at være tændt?
Tal med hinanden om, hvad der virker og ikke virker. Ingen er tankelæser og ingen “burde vide det”.
Tager det længere tid for dig at nå orgasme, så lad være med at fake for at please din partners ego eller “for at blive færdig” fordi “det sker jo alligevel ikke”. Tag nogle ting op, der vil hjælpe dig med at nå klimaks, så I begge kan nå i mål en anden gang.
Hvis du har brug for mere oralsex, så fortæl dem, at det er afgørende for din ophidselse. Måske er der en bestemt stilling som hjælper dig? Pointen er, at du ikke skal være bange for at fortælle nogen, hvad du har brug for for at få orgasme – det er ikke egoistisk, det er fair. Og hvis de ikke kan se det, vil du så virkelig være sammen med dem?
Uanset hvilken kombination af par I er, bør både du og din partner arbejde sammen om at hjælpe hinanden på tværs af orgasmegabet. Meget få vil have brug for præcis det samme antal minutter for at nå klimaks, og det er okay at indse det.
Sagen er den, at selvom der kan være en start og en afslutning, er det ikke et løb – så nyd rejsen.
Grundet voksenindhold skal du være minimum 18 år for at besøge hjemmesiden.