Morgenrejsningen har en lidt pudsig position i mange mænds forhold til deres krop. Så længe den dukker op nogenlunde regelmæssigt, får den måske ikke den store opmærksomhed. Den er bare dér, når man vågner, og dagen fortsætter.

Så er der pludselig en morgen, hvor den ikke er der.

Og måske heller ikke den næste.

Det er ofte dér, den bliver interessant.

Er mit testosteron faldet? Er min rejsning blevet dårligere? Er det alderen? Betyder det noget for mit sexliv?

Jeg møder indimellem mænd, der næsten er begyndt at bruge morgenrejsningen som kroppens daglige statusrapport. Er den der, er alt godt. Er den væk, begynder bekymringen. Det giver egentlig god mening, for når kroppen har gjort noget regelmæssigt gennem mange år, lægger vi mærke til det, når mønstret ændrer sig.

Men morgenrejsningen er en dårlig karakterbog over din seksualitet.

Den fortæller noget om kroppen, men for at forstå hvad, skal vi faktisk begynde om natten.

Du har sandsynligvis haft flere rejsninger, før vækkeuret ringer

Det, vi kalder morgenrejsning, er ofte bare den natlige rejsning, vi tilfældigvis er vågne nok til at opdage.

Under søvnen kan penis blive erigeret flere gange. Fænomenet kaldes nocturnal penile tumescence, og rejsningerne ses især i forbindelse med REM-søvn, hvor der sker en række ændringer i hjernens og det autonome nervesystems aktivitet.

Det betyder også, at kroppen kan have været seksuelt set ganske travl, mens ejermanden sov fra det hele.

De natlige rejsninger kræver ikke, at du drømmer om sex. Du behøver heller ikke vågne med seksuel lyst, og rejsningen fortæller ikke, at din underbevidsthed nødvendigvis har haft en mere spændende nat, end du kan huske.

Det er fysiologi.

Hvis du vågner under eller umiddelbart efter en søvnfase, hvor du har en rejsning, opdager du den. Vågnede du på et andet tidspunkt i din søvncyklus, kan den allerede være forsvundet, selv om du har haft flere rejsninger tidligere på natten.

Derfor fortæller én morgen uden rejsning meget lidt.

Du kan ganske enkelt være vågnet på det “forkerte” tidspunkt til at opdage den.

Morgenrejsning og seksuel lyst er to forskellige ting

Det er værd at dvæle lidt ved, fordi vi kulturelt har været ret gode til at koble penis meget direkte til seksuel interesse.

En erigeret penis bliver let læst som “jeg har lyst”, mens en penis uden rejsning bliver læst som det modsatte. Kroppen er bare ikke så entydig.

En person kan vågne med en rejsning og overhovedet ikke have lyst til sex. Man kan også vågne uden rejsning og fem minutter senere være seksuelt interesseret i sin partner. På samme måde kan man under sex have masser af lyst, mens rejsningen alligevel svinger.

Det er også en pointe, jeg synes er vigtig i arbejdet med seksualitet generelt: Kroppens fysiologiske respons og vores subjektive oplevelse følges ikke altid perfekt ad.

Derfor skal morgenrejsningen heller ikke bruges som en daglig måling af, hvor seksuel du er, hvor meget lyst du har, eller hvor tiltrukket du er af din partner.

Den har ikke fået det job.

“Men jeg plejede at have den hver morgen”

Det er ofte her, bekymringen kommer ind.

For måske husker du en periode, hvor morgenrejsningen føltes næsten lige så pålidelig som vækkeuret, og nu opdager du den kun indimellem.

Så bliver det relevant at se på mere end penis.

Hvordan sover du?

Har du været stresset? Er du mere træt end normalt? Drikker du mere alkohol? Har du fået ny medicin? Er dit helbred eller din hverdag ændret? Og er det faktisk kun morgenrejsningen, du har lagt mærke til, eller oplever du også ændringer i rejsningen ved onani eller sex?

Søvn er særlig interessant, fordi morgenrejsningen hænger sammen med det, der foregår gennem natten. Hvis søvnen er kortere, mere afbrudt eller anderledes end tidligere, kan det påvirke sandsynligheden for, at du vågner med en rejsning. Alkohol kan påvirke både søvnarkitekturen og den seksuelle funktion, og stress kan ligeledes påvirke søvn og kroppens seksuelle respons.

Alder har også betydning. Seksuel fysiologi ændrer sig gennem livet, og rejsninger kan med tiden blive mindre spontane, kræve mere direkte stimulation eller opleves anderledes end tidligere. Det er ikke i sig selv det samme som erektil dysfunktion.

Det interessante er derfor udviklingen og sammenhængen.

Ikke resultatet af en stikprøve tirsdag morgen.

Morgenrejsningen kan faktisk være interessant, når rejsningen driller under sex

Hvis en mand fortæller mig, at han har svært ved at få eller bevare rejsningen sammen med en partner, er morgenrejsning en af de ting, jeg kan finde på at spørge ind til.

Det spørgsmål kommer ikke, fordi morgenrejsningen kan give os hele forklaringen. Det kan den ikke. Men den kan være en lille brik i et større billede.

Hvis en person eksempelvis oplever regelmæssige spontane eller natlige rejsninger og har en god rejsning ved onani, mens problemet primært opstår i bestemte seksuelle situationer med en partner, bliver det relevant at undersøge konteksten. Er der kommet præstationspres? Hvornår forsvinder rejsningen? Begynder personen at holde øje med den? Er penetration blevet det tidspunkt, hvor sex pludselig skal “lykkes”?

Hvis rejsningsevnen derimod har ændret sig både om morgenen, ved onani og sammen med en partner, bliver den fysiske side endnu vigtigere at få undersøgt.

Ingen af delene giver en diagnose alene.

Men forskellen hjælper os med at stille bedre spørgsmål.

Penis kan fortælle noget om resten af kroppen

Det er også her, jeg gerne vil være lidt mere alvorlig.

Vedvarende ændringer i rejsningsevnen bør ikke automatisk forklares med alder, stress eller noget psykisk. En erektion kræver blandt andet velfungerende nerver og blodtilførsel, og erektil dysfunktion kan være forbundet med eksempelvis diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom.

Blodkarrene i penis er små, og derfor kan ændringer i erektionsevnen i nogle tilfælde vise sig, før en person har fået andre tydelige symptomer på kredsløbsproblemer. Det betyder selvfølgelig ikke, at en manglende morgenrejsning er et varsel om hjertesygdom. Så enkelt kan det ikke bruges.

Men hvis du gennem en periode oplever en tydelig ændring i din rejsningsevne, især hvis ændringen også viser sig ved sex og onani, synes jeg, det er en god grund til at tale med egen læge.

Det gælder også, hvis du har andre symptomer, risikofaktorer eller bare oplever en vedvarende forandring, du ikke kan forklare.

Sexologisk arbejde og lægelig vurdering er ikke konkurrenter, nogle gange har vi brug for begge dele.

Hvad med testosteron?

Det spørgsmål dukker næsten altid op på et tidspunkt.

For testosteron spiller en rolle i mandlig seksualitet, og markant testosteronmangel kan blandt andet påvirke seksuel lyst og seksuel funktion. Men fravær af morgenrejsning kan ikke i sig selv bruges til at konkludere, at testosteronniveauet er for lavt.

Hvis der samtidig er andre relevante symptomer, kan lægen vurdere, om hormoner bør undersøges.

Jeg synes, den skelnen er vigtig, fordi det er blevet meget let at møde budskaber på nettet om, at træthed, lavere lyst eller færre morgenrejsninger næsten automatisk skyldes “lavt testosteron”.

Kroppen fortjener en bedre udredning end et opslag på sociale medier.

Pas på, at morgenrejsningen ikke bliver dagens første test

Der kan ske noget interessant, når man først er blevet bekymret for sin rejsning.

Man begynder at kigge efter den.

Måske registrerer man morgenrejsningen, så snart man vågner. Hvis den er der, kommer lettelsen: Godt, den virker stadig.

Hvis den ikke er der, starter dagen med et lille stik af bekymring.

Og så kan morgenrejsningen gå fra at være en kropslig begivenhed, man knap nok tænkte over, til at blive en daglig kontrolmåling.

Jeg forstår godt impulsen. Når vi bliver bange for, at noget i kroppen er ved at ændre sig, leder vi efter tegn, der kan berolige os. Problemet er, at beroligelsen ofte kun holder indtil næste kontrol.

Derfor vil jeg hellere se på mønstret over tid og på hele den seksuelle funktion end på, hvad der skete klokken 06.43 i morges.

Kroppen er ikke et instrumentbræt, hvor alle lamper skal lyse på præcis samme måde hver dag.

Så hvad fortæller morgenrejsningen egentlig?

Den fortæller, at der foregår langt mere i din krop om natten, end du selv er til stede til at registrere. Den kan være en nyttig brik, når vi prøver at forstå rejsningsevnen, og ændringer over tid kan være relevante at lægge mærke til.

Men den kan ikke alene fortælle, hvor meget lyst du har, hvor højt dit testosteron er, hvor godt dit sexliv fungerer, eller om der er noget galt med dig.

Hvis morgenrejsningen udebliver en gang imellem, behøver historien sandsynligvis ikke være længere end det.

Hvis du oplever en vedvarende ændring, især sammen med ændringer i rejsningen i andre situationer, så tag kroppen alvorligt nok til at få den undersøgt frem for at gætte dig frem.

Og hvis morgenrejsningen stadig dukker op nogle dage og ikke andre, kan du også bare registrere, at kroppen har haft endnu en nattevagt, du ikke selv overværede.

Den behøver ikke aflevere rapport hver morgen.