Der er en sætning, jeg hører indimellem fra mænd, som kommer, fordi rejsningen driller sammen med en partner:

“Det virker jo fint, når jeg ser porno.”

Og så kommer konklusionen næsten af sig selv.

“Jeg tror, porno har ødelagt min rejsning.”

Jeg forstår godt, hvordan man ender dér. Hvis kroppen reagerer hurtigt foran en skærm og er langt mere tøvende sammen med den person, man faktisk har lyst til at have sex med, ser sammenhængen næsten mistænkeligt tydelig ud.

Internettet hjælper også gerne videre. Der findes masser af historier om porn-induced erectile dysfunction, dopamin, overstimulation og hjerner, der angiveligt er blevet så vant til porno, at almindelig sex ikke længere kan konkurrere.

Problemet er bare, at forskningen ikke giver os så enkel en historie.

En nyere systematisk gennemgang finder blandede resultater om sammenhængen mellem pornoforbrug og mandlig seksuel dysfunktion, og tidligere longitudinel forskning har ikke fundet en stabil sammenhæng mellem selve mængden af pornoforbrug og udviklingen af erektil dysfunktion. Der ser til gengæld ud til at være en tydeligere sammenhæng hos nogle personer mellem problematisk pornobrug og seksuelle vanskeligheder. Det er noget andet end at sige, at porno i sig selv skaber rejsningsproblemer.

Så når en klient fortæller mig, at porno fungerer, mens sex med en partner ikke gør, bliver jeg interesseret.

Jeg bliver bare interesseret i mere end skærmen.

Der er stor forskel på porno og sex med en anden person

Hvis du onanerer med porno, kontrollerer du næsten hele den seksuelle situation. Du vælger indholdet, springer videre, hvis noget ikke virker, bestemmer tempoet, berøringen, trykket og præcis hvornår stimulationen skal ændres.

Der er ingen, der ligger ved siden af og har deres egen krop, deres eget tempo og deres egne ønsker med ind i situationen.

Det gør ikke porno bedre end sex med en partner.

Det gør de to oplevelser forskellige.

Jeg kommer til at tænke på klienter, der beskriver, at de kan få en stabil rejsning på få sekunder med porno, mens sex med partneren udvikler sig langsommere. Først kysser de, så skifter de stilling, måske griner de. Partneren vil noget andet, end de selv havde forestillet sig. Der kommer en pause, kondomet skal findes, og pludselig opdager personen, at rejsningen er blevet lidt mindre fast, og så dukker tanken op:

Hvorfor virker det ikke lige så godt her?

Nu er der allerede kommet en tredje faktor ind i situationen.

Evalueringen.

Det kan være langt mere betydningsfuldt for rejsningen, end det ser ud til.

“Hvis jeg kan med porno, hvorfor kan jeg så ikke med min partner?”

Det spørgsmål fortjener mere end ét svar.

Hvis rejsningen fungerer under onani, fortæller det os, at kroppen kan få rejsning i den situation. Det siger endnu ikke, hvorfor den reagerer anderledes under sex med en partner.

Måske er stimuleringen anderledes. Måske er onaniteknikken blevet meget specifik. Måske dukker der præstationspres op sammen med partneren. Måske har der været nogle oplevelser med tab af rejsning, som gør, at personen nu holder øje med penis under sex. Måske er der mindre lyst i relationen. Måske spiller stress, søvn, medicin, alkohol eller fysiske forhold ind.

Rejsningsproblemer har mange mulige årsager, og de urologiske retningslinjer anbefaler netop, at erektil dysfunktion vurderes bredt frem for at blive forklaret ud fra én enkelt faktor.

Derfor synes jeg også, det er for hurtigt at konkludere:

“Porno er problemet.”

Jeg vil hellere vide, hvad der faktisk sker.

Hjernen lærer – men den er ikke så nem at programmere, som TikTok nogle gange får det til at lyde

Der er noget rigtigt i tanken om, at seksualiteten formes af erfaring.

Vi lærer, hvad der vækker ophidselse. Kroppen bliver fortrolig med bestemte former for berøring, fantasier og rutiner, og onani kan naturligt få sit eget velkendte mønster. ISSM peger blandt andet på, at meget specifikke eller intense onaniteknikker hos nogle personer kan spille en rolle ved seksuelle vanskeligheder under partnersex, selvom forskningen på området fortsat er begrænset.

Det er dog et langt spring derfra til at forestille sig, at hjernen efter et bestemt antal videoer bliver “desensibiliseret” overfor rigtige partnere.

Det er ikke sådan, den nuværende evidens ser ud.

Studier finder generelt svage eller ingen sammenhænge mellem almindelig pornofrekvens og erektil funktion, mens andre studier finder sammenhænge i bestemte grupper eller ved selvoplevet problematisk brug. Det betyder, at vi skal passe på med både at frikende porno på forhånd og gøre det til universalforklaringen.

Det er mindre tilfredsstillende end en hurtig forklaring.

Til gengæld giver det mulighed for at undersøge den person, der faktisk sidder foran os.

Det interessante kan være, hvad pornoen bruges til

Jeg spørger ikke kun: Hvor meget porno ser du?

Jeg er mere interesseret i:

Hvornår ser du det?

Hvad får du ud af det?

Hvordan føles lysten inden?

Hvordan har du det bagefter?

Kan du vælge det fra uden større besvær?

Er porno blevet nødvendig for at blive ophidset, eller er det bare én af flere måder, du er seksuel på?

Bruger du det primært, fordi du har lyst til sex, eller er det også blevet den hurtigste vej til at falde ned efter en presset dag?

Det sidste overrasker nogle.

Seksuel adfærd kan nemlig få andre funktioner end selve seksualiteten. Den kan blive en måde at regulere uro, kedsomhed, stress eller ensomhed på. I de tilfælde bliver det mindre interessant at diskutere, om porno er “godt” eller “dårligt”, og mere interessant at forstå den rolle, det har fået.

Det gælder især, hvis personen selv oplever tab af kontrol, fortsætter trods negative konsekvenser eller gennem længere tid har forsøgt at ændre brugen uden at kunne. Problematisk pornografibrug indgår i forskningen blandt de former for seksuel adfærd, der kan være klinisk relevante ved kompulsiv seksuel adfærd.

Og igen: hyppighed alene fortæller ikke hele historien.

Et højt forbrug, som personen oplever som frivilligt og uproblematisk, er ikke automatisk det samme som et lavere forbrug, der føles tvangspræget og skaber betydelige problemer.

Nogle gange er skammen et større problem end pornoen

Det er værd at nævne, fordi porno bærer rundt på en betydelig kulturel bagage.

Nogle kommer til mig overbeviste om, at deres brug er “forkert”, selv om det ikke påvirker deres arbejde, relation, søvn eller evne til at vælge til og fra. De har måske læst om pornoafhængighed eller befinder sig i et miljø, hvor brugen kolliderer med deres værdier.

Forskning i såkaldt moral incongruence viser, at konflikten mellem en persons adfærd og vedkommendes moralske eller religiøse værdier kan bidrage markant til oplevelsen af at have et pornoproblem.

Det gør ikke personens ubehag mindre ægte.

Men det betyder, at behandlingen bliver meget forskellig alt efter, om vi står med et faktisk tab af kontrol, et seksuelt funktionsproblem, en værdikonflikt eller en kombination.

Hvis vi kalder det hele “pornoafhængighed”, risikerer vi at overse det, personen egentlig har brug for hjælp til.

Porno kan også flytte ind i sexlivet uden at ødelægge det

Der findes et andet scenarie, som får langt mindre opmærksomhed.

Nogle par ser porno sammen. Nogle bruger det som inspiration eller fantasi. Nogle oplever, at det gør det lettere at tale om noget, de tænder på, fordi de kan pege på en scene og sige: “Det her er egentlig spændende for mig.”

For andre skaber porno afstand, hemmeligholdelse eller sammenligninger, som gør ondt.

Det interessante er derfor ikke kun, om porno findes i et forhold.

Det er, hvilken betydning det har fået mellem de to personer.

Hvis den ene oplever porno som privat seksualitet, mens den anden oplever det som en form for utroskab, har de ikke kun et spørgsmål om porno. De har også en samtale om grænser, aftaler, seksualitet og hvad eksklusivitet betyder i deres relation.

Hvis partnersex føles mindre stimulerende, behøver løsningen ikke være et 90-dages forbud

Der findes mange bastante anbefalinger på nettet om at stoppe al porno og onani i en bestemt periode for at “nulstille” hjernen.

Jeg ville være forsigtig med at præsentere det som en evidensbaseret standardbehandling for erektionsproblemer. Forskningen understøtter ikke en simpel model, hvor almindeligt pornoforbrug ødelægger erektionsevnen, og behandlingen af rejsningsproblemer bør tage udgangspunkt i den konkrete årsag eller kombination af faktorer.

Det betyder ikke, at det aldrig kan være interessant at ændre vaner. Tværtimod.

Hvis en klient fortæller, at al seksuel ophidselse gennem flere år næsten udelukkende er foregået med meget specifik stimulation, kan vi godt eksperimentere med noget andet. Det kan være at variere onaniteknikken, sænke tempoet, bruge mindre visuelt materiale nogle gange, være mere opmærksom på kroppens fornemmelser eller udforske ophidselse uden straks at gå efter orgasme.

Det behøver bare ikke gøres som straf.

Og det behøver heller ikke komme med fortællingen om, at hjernen er blevet ødelagt og skal repareres.

Seksualitet er lærbar og fleksibel. Nye erfaringer kan godt få plads ved siden af gamle.

Det er også vigtigt at vide, hvornår porno ikke er hovedhistorien

Hvis en person oplever vedvarende rejsningsproblemer, bør vi ikke blive så optagede af porno, at vi glemmer resten af kroppen.

Erektil dysfunktion kan være forbundet med blandt andet hjerte-kar-sygdom, diabetes, medicin, neurologiske tilstande og andre fysiske faktorer, og American Urological Association anbefaler en grundig medicinsk, seksuel og psykosocial vurdering. ED kan også fungere som markør for underliggende hjerte-kar-risiko.

Derfor hører spørgsmålet “ser du porno?” hjemme sammen med mange andre spørgsmål.

Ikke i stedet for dem.

Så kan porno påvirke lyst og rejsning?

Ja, det kan indgå i billedet.

Men jeg ville være meget varsom med at fortælle en person, at porno har “ødelagt” lysten eller rejsningen alene på baggrund af, at vedkommende bruger det.

Forskningen peger på et mere komplekst billede, hvor almindelig brug ikke konsekvent hænger sammen med erektil dysfunktion, mens problematisk brug hos nogle personer er forbundet med dårligere seksuel funktion. Samtidig kan onanivaner, præstationspres, relationel kontekst, fysisk helbred og den betydning, porno har fået, alle være relevante dele af historien.

Så hvis din rejsning fungerer foran en skærm og driller sammen med din partner, behøver du ikke straks slette browserhistorikken og erklære din hjerne ødelagt.

Bliv nysgerrig først.

For det interessante spørgsmål er ikke kun, hvad der tænder dig.

Det er hvordan din seksualitet har lært at finde vej til ophidselsen, og hvad der sker, når vejen ser anderledes ud sammen med en anden person.

Det er dér, der begynder at komme noget, vi faktisk kan arbejde med.