Mange, der henvender sig i samtalerummet, bærer på en indre tvivl:
“Er jeg for krævende?”
“Er det mig, der forventer for meget?”
“Er jeg blevet for meget?”
Ofte kommer spørgsmålet ikke ud af det blå. Det opstår som en reaktion – på afvisninger, stilhed, konflikter eller bare følelsen af at stå alene med sine behov.
Det lille skridt fra behov til skam
At have behov i en relation er helt naturligt. Behov for nærhed, bekræftelse, sex, dybe samtaler, berøring eller øjenkontakt. Det er ikke kun rimeligt – det er menneskeligt. Men for mange har det at udtrykke behov udviklet sig til noget, der vækker usikkerhed. Nogle har tidligere erfaringer, hvor behov bliver mødt med irritation, lukkethed eller tavshed. Andre har lært, at det er bedre at tilpasse sig – end at fylde.
Derfor er det ikke ualmindeligt, at folk begynder at skrue ned:
For deres længsler.
For deres seksualitet.
For deres initiativer.
For deres stemme.
Og herfra sniger følelsen sig ind: “Måske er det mig, der er for meget?”
Når partneren trækker sig
Hvis du har oplevet, at din partner trækker sig, bliver tavs eller sætter grænser, kan det give en følelse af at blive “for intens” eller “for nærgående”. Det kan føre til en indre strategi, om at gøre sig mindre – for ikke at blive forladt eller være til besvær. Men når vi tilpasser os for meget, mister vi også forbindelsen til os selv – og til hinanden.
Ofte er partnerens reaktion slet ikke et udtryk for, at du er for meget. Det kan være et udtryk for, at de ikke ved, hvordan de skal møde dig. At de selv er usikre. Eller er overvældede af egne temaer.
Du må godt fylde
At fylde i en relation betyder ikke, at man er urimelig. Det betyder, at man tør være til stede. At man har en stemme, en længsel og en krop, der også har ret til at være med. Når vi skammer os over at fylde, risikerer vi at gøre os selv små – og det går ud over både selvfølelse, lyst og forbindelse.
Du må gerne:
Ønske nærvær.
Sætte ord på savn.
Udtrykke seksuel lyst.
Ønske mere kontakt eller mere dybde.
Og du må også gerne gøre det, selvom det føles sårbart.
En ny kontakt
Hvis du oplever, at dine behov bliver mødt med afstand, kan det være værd at undersøge, hvordan I kommunikerer. Ofte hjælper det at få sat rammen – og tempoet – ned. At få støtte til at forstå hinandens sprog og mønstre. Måske er det i virkeligheden ikke dig, der er for meget – men jeres kontakt, der har brug for nye former.
Du er ikke for meget – du er dig
Det kræver mod at stå ved sig selv, særligt hvis man er vant til at tilpasse sig. Men kontakt og intimitet opstår ikke ved at gøre sig mindre. Det opstår, når vi tør række ud – også med det, vi er bange for.
Har du brug for at undersøge, hvad der ligger bag dine tvivl og behov, er du meget velkommen til at tage kontakt. Det kan være en lettelse at opdage, at det, du troede var for meget, i virkeligheden er helt forståeligt.
