På et tidspunkt var jeg på et kursus, hvor der især var én kvinde, som fangede min opmærksomhed.

Jeg iagttog hende. Jeg så hende interagere med alle andre, med sådan et dybt og ægte fundament af kærlighed. Efter et par dage følte jeg mig klar til at spørge hende om det, som jeg ville spørge hende om siden første gang jeg så hende engagere sig i menneskerne omkring hende: “Hvordan er du blevet på denne måde?” 

“Denne måde” betød venlig, medfølende og med en total kraft af letflydende kærlighed. Hun vidste intuitivt, hvad jeg mente med mit spørgsmål, hun holdt en pause… En lang pause. Og hun brød tavsheden med noget, jeg ikke kunne glemme.

Efter en dyb indånding og med iskold grøn øjenkontakt, der trængte ind i min sjæl, svarede hun: “Det er hårdt vundet.”

Det var det. Det var alt, hvad hun behøvede at sige. Det er hårdt vundet.

Dybden af ​​hendes medfølende måde at være på, kom fra al den helbredte smerte, som hun havde udstået og arbejdet igennem i flere årtiers liv.

Og hun er langt fra alene.

Mange af de bedste mennesker, jeg nogensinde har mødt, har konsekvent oplevet den største smerte. De har alle været igennem ting, som jeg ikke ville ønske nogen.

Hver person, jeg nogensinde har mødt, som bærer denne unikke generelle aura af dyb kærlighed, medfølelse og venlighed, har været igennem helvede og tilbage.

Og måske er dette bare en almindelig menneskelig ting. Vi har alle været igennem og oplevet smerte, og til sidst levet for at fortælle historien.

Alle har enten været deprimerede eller angste eller mistet nogen tæt på dem (til døden eller til slutningen af ​​deres forhold). Alle er enten blevet mobbet, hånet, udskammet eller misbrugt i en anden form. Til en vis grad støder vi ind i hinanden gennem vores liv og træder ubevidst på hinandens følelsesmæssige sår (eller gør bevidst eller ubevidst vores del i at skabe de sår for andre).

Der er stor smerte i verden… Og der er stor kærlighed i verden. Uanset hvad vi føler på en given dag, ved vi aldrig, hvad en person, vi interagerer med, føler på det følelsesmæssige spektrum.

Når jeg ser folk dytte med deres bilhorn på en smuk solskinsdag, forbander jeg ikke disse mennesker for at have temperament… Jeg går udfra, at de måske kæmper på måder, som jeg ikke ved hvad er.

Når jeg ser en ungarbejder, der ser træt ud og med lav energi, dømmer jeg ikke ved at antage, at de var ude at feste aftenen før… Men snarere, at de måske er blevet efterladt af en partner, og er dybt såret.

Når nogen sender mig en lang, intelligent udformet e-mail om, hvordan noget i en af ​​mine artikler stødte dem, tager jeg det ikke personligt. I stedet noterer jeg et dusin grunde til, at noget i mit skriv kunne have været udløsende for dem, og jeg finder medfølelse i mit hjerte for dem.

Og når du støder på nogen, der ser ud til at have ekstra plads i deres hjerte til andre, så anerkend, at de måske er kommet til at være på den måde ved selv at have gennemgået en enorm smerte, og hele den ved at se og mærke deres sår.

Vi er alle mennesker. 

Og vi er alle sammen i det her.