Mange af os er vokset op med en idé om, hvordan et parforhold bør se ud. I mange år har samfundet haft en forestilling om, at det “rette” livsforløb inkluderer at finde én partner, gifte sig, få børn og leve lykkeligt til deres dages ende. Denne forestilling er blevet formidlet gennem medierne, bøgerne, vores forældre og samfundets normer.
Men hvad sker der, når vi opdager, at denne model måske ikke passer til os? Hvad sker der, når vi begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvad et parforhold skal være?
Mange af os lærer, at et forhold er noget man “går ind i” og “holder fast i”. Vi lærer, at der er en forpligtelse til at tilpasse sig, at gøre en anden til en prioritet, måske på bekostning af os selv. Denne idé om, at vi skal opgive noget af vores individualitet for at være i et forhold, kan føre til følelser af at miste sig selv, eller at man aldrig er helt tilfreds. Dette kan skabe et pres, hvor vi føler at et parforhold skal være et mål i sig selv, et ideal at stræbe efter – uanset om det passer til vores egne ønsker og behov.
Men hvad nu, hvis det ikke nødvendigvis handler om at være i et parforhold? Hvad nu, hvis vi kan finde lykken på andre måder?
Der har været en langsom, men mærkbar ændring i, hvordan vi ser på parforhold. Vi ser i dag mange flere måder at være i forhold på, og i nogle tilfælde er det at være single eller vælge åbne forhold blevet lige så accepteret som at leve i et monogamt forhold.
Mennesker vælger at leve alene, fordi de har opdaget, at det giver dem mulighed for at opbygge et stærkt forhold til sig selv, fokusere på deres egne drømme og ambitioner, uden at skulle tilpasse sig en andens ønsker.
Der er også mange, der vælger at have flere partnere – i åbne forhold, polyamori eller andre former for relationer, der ikke nødvendigvis følger de traditionelle normer. Disse valg skaber plads til forskellighed, respekt for individuelle behov og den frihed, som måske har været savnet i traditionelle monogame forhold.
Det er også vigtigt at anerkende, at det, der tidligere blev betragtet som “det rigtige forhold”, ikke nødvendigvis er det for alle. Den gamle model med et forhold, der skulle være langvarigt, helst indgået med én partner og afsluttet med ægteskab og børn, er ikke længere den eneste opskrift på lykke. I dag er vi mere åbne for, at relationer kan se anderledes ud.
Måske finder vi vores livs kærlighed i et forhold, der ikke nødvendigvis varer livet ud, men som stadig er meningsfuldt og værdifuldt. Eller måske har vi flere forskellige mennesker, som vi elsker og deler vores liv med.
Vi skal også huske, at parforhold tidligere ofte var drevet af nødvendighed – et spørgsmål om overlevelse og stabilitet. I mange kulturer og tidsepoker var ægteskab og partnerskaber set som en praktisk nødvendighed for at sikre økonomisk sikkerhed, videreføre slægten og skabe et stabilt fundament for samfundet. Mange mennesker var ikke nødvendigvis gift af kærlighed, men af praktiske årsager. I dag ser vi, at vi i langt højere grad forventer, at parforhold er drevet af personlig lykke og følelsesmæssig opfyldelse. Det betyder, at vi har større frihed til at vælge, hvem vi ønsker at være sammen med, og hvad vi ønsker fra et forhold – men også et større pres om at finde den “rette” person.
Når vi ser på hvordan parforholdet har udviklet sig, er der én ting, der står klart: Et “rigtigt” forhold er det, der føles rigtigt for dig og din partner. Det betyder at kunne lytte til hinandens ønsker og behov, og acceptere, at disse kan være forskellige fra samfundets forventninger.
I et sundt forhold er der plads til, at begge parter kan være sig selv – uden at skulle tilpasse sig en bestemt idé om, hvordan et forhold skal være. Det handler om at kommunikere åbent om, hvad vi ønsker fra hinanden, hvad vi har brug for, og hvordan vi kan skabe et fælles rum, hvor begge parter kan vokse. Men det er også vigtigt at huske, at man stadig er to individer i et forhold – to mennesker med egne behov, drømme og ambitioner. Det er ikke sundt at forvente, at ens partner skal være ens “hele landsby” – den, der opfylder alle behov, giver al støtte og fylder alle roller i ens liv. At have et forhold betyder at kunne give plads til den anden, samtidig med at man respekterer, at man også selv har brug for at blive set og hørt.
I dag er der et enormt pres på parforholdet. Vi ser, hvordan vi ofte forventer, at vores partner skal opfylde alle vores behov – følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt. Vi forventer, at de er vores bedste ven, vores kærlige partner, vores livs rejsekammerat og vores intellektuelle ligesindede. Det kan være et enormt ansvar for én person at bære. Når et parforhold bliver fyldt med for høje forventninger, kan det føre til skuffelser, misforståelser og følelser af utilstrækkelighed. Vi skal huske, at intet enkelt menneske kan være alt for os – og at det er helt okay.
Hvis du ikke er i et fast parforhold, har du sikkert oplevet situationer hvor omverdenen stiller spørgsmål eller kommer med velmenende kommentarer, der afslører en grundlæggende antagelse: At et liv uden en partner er midlertidigt – eller noget du egentlig ikke ønsker.
Måske bliver du inviteret til en stor fest og får at vide: “Du må godt tage en ven med,” sagt med den bedste intention om, at du ikke skal føle dig alene. Men du er ikke alene. Dit liv er ikke et venterum, hvor du sidder og håber på at blive “hel” af en partner.
Eller du møder et gammelt bekendtskab, der siger: “Har du stadig ikke fundet nogen?” som om du har ledt og ledt uden held, fremfor at du faktisk har valgt et liv, der passer til dig.
Spørgsmålet: “Skal du aldrig have børn?” kan lyde uskyldigt, men rummer en antagelse af, at det naturlige og ønskelige for alle er at stifte familie. Og hvis du svarer nej, bliver det ofte mødt med: “Det kan jo nås endnu!” som om du bare ikke har forstået hvad du vil, eller at du vil fortryde.
Disse små kommentarer kan være ment som omsorg, men de kan også føles som en usynlig hånd, der forsøger at skubbe dig i en retning, du ikke nødvendigvis ønsker at gå. De kan få dig til at tvivle: Er jeg forkert? Mangler der noget i mit liv?
Men det gør der ikke. At vælge en anden vej end den traditionelle betyder ikke, at noget mangler. Det betyder, at du lever i overensstemmelse med dig selv – og det er præcis dét, der gør dit liv helt.
En vigtig del af denne udvikling er at acceptere, at der ikke er én rigtig måde at være i et forhold på. Måske ønsker du ikke et parforhold i det hele taget. Måske har du ikke fundet den rette endnu, eller måske er du til åbne forhold, hvor der er plads til flere partnere.
Uanset hvad er det vigtigt at kunne definere dine egne grænser og ønsker, uden at lade samfundets normer presse dig til at vælge en løsning, der ikke føles rigtig for dig.
Grundet voksenindhold skal du være minimum 18 år for at besøge hjemmesiden.