- +45 51917135
- trinekofoeds@gmail.com
- Man - Fre: 9:00 - 15:00
Begær. Et lille ord med en stor kraft.
Det kan være en pludselig sitren i kroppen. En længsel efter berøring, efter en andens blik, hud, duft. En uro, der kalder på noget. På nogen. Begær er sanseligt, levende, pulserende. Det bevæger os. Vækker os. Åbner op for noget dybt menneskeligt – vores evne til at længes, at drømme, at ville.
Og ofte hænger det sammen med lyst.
Lysten, der vækkes indefra – i kroppen, i fantasien, i det uventede. Lysten til at røre og blive rørt. Til nærhed, til nydelse, til at mærke os selv i kontakt med en anden.
Men betyder det, at begær og kærlighed er det samme? Ikke nødvendigvis.
Begær kan opstå hurtigt, intenst, uden at vi nødvendigvis kender den anden særlig godt. Det kan være kropsligt og fantasifuldt. Det handler ofte mere om tiltrækning end om tryghed. Mere om “jeg vil have dig” end “jeg vil passe på dig”.
Begær og lyst følges ofte ad – men ikke altid. Lysten kan være der uden begæret. Og begæret kan være der, uden at kroppen er klar til lyst. Der er plads til begge. Begge fortæller os noget. Om det, vi længes efter. Om det, vi er nysgerrige på.
Begær kan være flygtigt. Det kan blusse op – og forsvinde igen. Det kan vokse, men det kan også dø, hvis vi forsøger at tvinge det ind i rammer, hvor det ikke trives. Og så kan det selvfølgelig også eksistere side om side med kærligheden – i de relationer hvor både tryghed og lyst får lov at være til stede.
Kærlighed handler om at kende. At ville den anden godt – også når det ikke kilder i maven. Det handler om tillid, nærvær, omsorg. Kærlighed kan være rolig, stabil, opbyggende. Den kan også være stormende og dyb. Men den bærer ofte en anden fornemmelse med sig: en forankring.
Kærlighed siger: “Jeg er her”.
Begær siger: “Jeg vil have dig”.
Lyst siger måske: “Jeg mærker mig selv, og jeg vil mødes”.
Og nogle gange smelter de tre sammen.
Andre gange lever de deres eget liv – i os, i vores forhold, i vores drømme.
Nogle tror, at hvis man elsker nogen højt, så bør man også begære og have lyst til dem hele tiden. Eller at lysten dør, hvis relationen bliver for tryg. Men virkeligheden er mere nuanceret.
Kærlighed trives i forudsigelighed og nærhed. Begær trives i spænding, i adskillelse, i det ukendte. Og lysten? Den trives bedst, når der er plads. Når vi ikke føler os pressede, forkerte eller låst. Når vi tør være i kontakt med os selv – uden krav.
Det er ikke et tegn på fejl, hvis begær og lyst ikke opfører sig som kærligheden. Det er et tegn på, at de er forskellige kræfter – og at vi med nysgerrighed og ærlighed kan finde vores egen måde at rumme dem alle på.
Begær er livskraft. Det er et kald indefra. Det er ikke altid logisk, og det er ikke altid nemt. Men det er ægte. Og når vi tør møde det med åbne øjne – uden skam, uden krav om at det skal blive til noget bestemt – så kan det vise os noget vigtigt:
Hvad vi længes efter. Hvad der vækker os. Hvad der lever i os.
Begær opstår ofte i spændingsfeltet mellem det kendte og det ukendte. Det, vi har – og det, vi længes efter. Det lever i afstanden, i forskellen, i det uudtalte. Vi begærer ikke det, vi allerede er ét med – vi begærer det, vi endnu ikke har. Det, vi drømmer om. Det, vi håber på.
Derfor kan begær ikke ejes. Det er frit. Det lader sig ikke kontrollere. Det kan opstå og forsvinde, blusse op, blive næret, dø og genopstå. Det er levende og uforudsigeligt. Og netop derfor så menneskeligt.
Lysten har det på samme måde. Den kan ikke tvinges frem – men den kan inviteres. Den kan vokse, når vi føler os trygge, frie og i kontakt. Når vi giver den lov til at være, som den er, i det tempo, den har.
Men i stedet for, så ære forskellene – og lytte til dem alle.
At elske med ro og nærvær.
At begære med frihed og nysgerrighed.
At mærke lysten uden krav.
Og at lade os bevæge af det, vi ikke har – uden at miste kontakten til det, vi allerede rummer.
Grundet voksenindhold skal du være minimum 18 år for at besøge hjemmesiden.