Et svar til dig, der oplever at kroppen reagerer voldsomt tæt på orgasme – og ikke på den måde, du havde håbet.

“Men jo tættere på klimaks jeg kommer, jo værre får jeg det.” Sådan skriver en person til mig. Og beskriver det så fint:

Den milde sitren i kroppen bliver erstattet af uro. En snurrende fornemmelse i benene. Flimmer for øjnene. Tryk i hovedet. Kvalme. Nogle gange en følelse af at være ved at besvime.

Og det sker både med en partner og alene. Hvis du kan genkende noget af det – så er du ikke alene. Og nej, det betyder ikke at der er noget “galt” med dig.

Det her kan ske for mennesker, der ellers godt kan mærke lyst og nydelse, men hvor kroppen reagerer voldsomt, lige når de er tæt på klimaks. Den fysiske oplevelse tipper – fra nydelse til overvældelse. Og det kan føles skræmmende.

Men hvorfor sker det?

Der kan være flere grunde, og ofte er det et samspil mellem det fysiske og det følelsesmæssige:

Overstimulation og nervesystemets grænse: Nogle kroppe har et meget fintfølende nervesystem, og klimaks kan føles som for meget stimulation på én gang. Hvis man i forvejen har en sensitiv krop eller lever med stress, angst eller traumer i bagagen, kan kroppen reagere med “alarm” – også selvom situationen ikke er farlig.

Tidligere oplevelser og kropshukommelse: Selv hvis man ikke husker noget ubehageligt i forbindelse med sex, kan kroppen huske. Nogle gange er det gamle mønstre eller ubevidste oplevelser, der blusser op, når man giver sig hen – og især når man nærmer sig det sårbare punkt, hvor man mister kontrol.

Vejrtrækningens rolle: Mange holder ubevidst vejret eller trækker vejret meget overfladisk, når de nærmer sig klimaks. Det kan tricke kroppen til at gå i alarmberedskab. Overfladisk vejrtrækning eller hyperventilation kan skabe svimmelhed, snurren, flimren for øjnene og kvalme – præcis som du beskriver. Derfor kan langsom, dyb vejrtrækning være et vigtigt redskab til at støtte kroppen i at blive i nydelsen, uden at det tipper over i ubehag.

Forventningspres og præstationsangst: For nogle opstår uroen, når man “burde” nyde, få orgasme, give slip. Så snart det bliver noget man skal, spænder kroppen op. Og spændingen bliver så stærk, at den lukker ned i stedet for at give slip.

Hvad kan du gøre?

Det første – og vigtigste – er: Vær nænsom med dig selv. Du gør ikke noget forkert. Din krop fortæller dig noget, og det er værd at lytte til. Her er nogle mulige tilgange, du kan eksperimentere med:

Sænk tempoet: Gå langsommere frem. Undersøg hvad der sker, hvis du stopper lige inden det ubehag begynder. Giv dig selv tid til at mærke – uden mål, uden pres.

Skift fokus fra klimaks til kontakt: Prøv at være mere nysgerrig på rejsen end på målet. Hvad føles rart? Hvad føles trygt? Hvad føles spændende – men stadig godt?

Træn tryghed i kroppen: Berøring, varme tæpper, dybe åndedræt. Find måder at berolige dit nervesystem, både med og uden seksuel kontekst. Mange har glæde af yoga, meditation, terapeutisk berøring eller terapi, der inkluderer kroppen (fx kropsterapi).

Tal om det (og få støtte): 

Det kan være hjælpsomt at tale med en sexolog, der har erfaring med overvældelse, kropslig uro og seksuelle reaktioner. Der findes hjælp – og du behøver ikke finde ud af det alene.

**

At kunne give sig hen til nydelse og klimaks kræver tillid. Ikke bare til en partner, men til sig selv. Og nogle gange har kroppen brug for tid, før den kan mærke sig tryg nok til at give slip.

Din krop forsøger ikke at spænde ben for dig – den prøver at hjælpe dig. Også når det føles frustrerende. Den reagerer, fordi den længes efter ro, nærvær eller kontakt. Og når vi begynder at lytte, begynder noget i os ofte at falde lidt mere på plads. Så måske er kroppens stop i virkeligheden en invitation: Til at møde dig selv med mere tålmodighed, mere omsorg og mere nysgerrighed.