Hun satte sig ned overfor mig og kiggede lidt væk.
“Jeg ved ikke… Det er som om lysten bare er væk. Jeg savner ikke engang sex. Jeg har det bare… tomt.”
Hun var ikke vred. Ikke ked af det på en måde, der virkede akut.
Bare træt. Lidt flad. Som om hun ikke længere kunne huske, hvordan det egentlig føltes at ville noget.
Og jeg spurgte hende ikke: “Har du prøvet at tænde stearinlys og tage et karbad?”
For hun havde prøvet alt det. Det var ikke det, det handlede om.
Det, vi mødtes i den dag, var ikke fraværet af sex – men fraværet af lyst.
Af gnist. Af noget, der peger frem.
Og det er en smerte, der er svær at sætte ord på, for den larmer ikke.
Den gør sig lille. Forsvinder ind i hverdagen. Bliver væk i praktiske opgaver, overstimulering, travlhed og indre uro.
Lystens sprog er nemlig langsomt. Det taler ikke i punktskrift og udråbstegn.
Det taler i sansninger. I pust. I antydninger.
Og når vi lever i et tempo, hvor vi hele tiden skal præstere – føle rigtigt, elske rigtigt, fungere rigtigt – så mister vi forbindelsen til det sprog.
Ikke fordi vi fejler.
Men fordi nervesystemet gør, hvad det skal.
Det lukker ned. Det beskytter.
Det er ikke dig, der mangler noget.
Det er systemet, der forsøger at hjælpe dig med at overleve
Lysten kan ikke tvinges frem. Men den kan lyttes frem.
Den kan inviteres.
Den kan få plads.
Men først må vi forstå, at lyst ikke kun handler om erotik.
Lyst er også det, du mærker, når du får lyst til at dufte til blomsten i haven.
Når du spontant sætter dig med et glas koldt vand og stirrer ud i luften.
Når du har lyst til at grine, til at gå en anden vej hjem, til at røre ved en blød trøje.
De små bevægelser af sanselighed og kontakt, som vi ofte overser, fordi vi er optagede af at skulle noget.
Så når du spørger dig selv: “Hvor blev lysten af?”, så prøv ikke at lede efter den i de store bevægelser. Lyt i stedet efter det lille ja i kroppen.
Det der næsten ikke er der. Men som måske kommer frem, hvis du tør sænke tempoet og mærke uden forventning.
Og vigtigst af alt: Du er ikke forkert, fordi du ikke mærker lyst.
Du er måske bare midt i en overgang.
Midt i at hele.
Midt i at lære et nyt sprog.
Og det sprog er stille.
Men det er der.
Og det er værd at lære at lytte til det.
