De sad overfor hinanden. Jeg kunne mærke en hvis spænding i rummet, en uudsagt følelse, der hang i luften. Hun så på ham med et blik, der sagde mere end ord. “Jeg giver så meget. Jeg gør alt for at gøre dig glad, at støtte dig, at være der. Men det føles som om, du aldrig giver det samme tilbage. Som om jeg er den, der altid skal tage initiativet. Hvor bliver min kærlighed af?”

Han så ned i gulvet, nervøs. “Jeg prøver, det gør jeg. Jeg ved ikke, hvad du mener. Jeg gør min del.”

Jeg kunne høre, hvordan deres ord ikke mødte hinanden. Deres hjerter var på vej i forskellige retninger, og små frustrationer var ved at bygge sig op. Den ene følte sig ikke set, den anden følte sig misforstået. Begge gav, men begge følte, at de gav mere end de fik.

“Jeg kan høre på jer, at I begge føler, at I giver mere, end I får” sagde jeg langsomt. “At der er et ubalanceret forhold mellem, hvad I investerer i hinanden, og hvad I får tilbage.”

De nikkede begge.

“Jeg vil gerne spørge jer begge: Hvad tror I, der sker, når vi føler, at vi giver mere, end vi får? Hvad sker der, når vi føler, at vores indsats ikke bliver genspejlet?” spurgte jeg.

Der var en pause. Begge tænkte.

“Jeg føler mig tom” sagde hun langsomt. “Som om jeg giver og giver, men det føles ikke som om, han ser det. Det er som om, der ikke er noget svar.”

Han kiggede på hende, en smule forvirret. “Jeg prøver jo at vise dig, at jeg sætter pris på dig. Jeg ved ikke, hvad du mener med det. Jeg gør, hvad jeg kan.”

Jeg kunne mærke, hvordan begge var fanget i en følelse af, at deres indsats ikke blev værdsat. Det var ikke nødvendigvis det at de ikke gav, men måske snarere, at de ikke kunne se hvad hinanden gav.

“Hvad hvis vi ser på det fra et andet perspektiv?” spurgte jeg forsigtigt. “Hvad hvis det ikke handler om, at den ene giver mere end den anden, men at vi i nogle faser af vores liv ikke kan få lige så meget som vi giver? Hvad hvis du giver mere i én periode, fordi det er det, du har energi og plads til? Hvad hvis du giver, fordi du elsker din partner, selvom du ikke altid får det samme tilbage med det samme?”

Hun kiggede på mig. Jeg kunne mærke, at hun prøvede at forstå.

“Men det føles stadig som om, jeg bliver overset. Som om min indsats ikke betyder noget.”

Jeg nikkede forstående. “Jeg forstår, at det kan føles sådan. Men nogle gange er vi i faser, hvor vi har mere at give, men vi har måske ikke lige så meget energi til at modtage. Og måske har din partner i øjeblikket ikke den samme kapacitet til at give dig det, du længes efter, men det betyder ikke, at han ikke vil, eller at du ikke bliver værdsat.”

Jeg vendte mig mod ham. “Og hvad med dig? Hvad sker der, når du føler, at hun giver mere end du kan returnere? Hvordan føles det for dig?”

Han trak vejret dybt og kiggede op. “Jeg vil gerne give hende mere. Jeg vil gerne være der mere. Men nogle gange føler jeg mig udmattet, som om jeg har så lidt at give. Og det gør mig usikker på, om hun ser mig, om hun kan forstå, at jeg prøver.”

Jeg nikkede. “Det er svært, ikke? At føle, at vi ikke har nok til at give. Men måske handler det ikke om at måle, hvor meget vi giver, men om at give, når vi kan. Og modtage, når vi er klar.”

Der var stille i rummet, som om de begge tog imod ordene. Jeg kunne mærke, at de langsomt begyndte at forstå, at det ikke nødvendigvis var et spørgsmål om ubalance, men om tidspunkter i livet, hvor vi giver mere i én fase, og modtager mere i en anden.

“Så hvad kan I gøre nu?” spurgte jeg. “Hvordan kan I give på en måde, der ikke kræver noget tilbage lige med det samme, men stadig værdsætter den indsats, I begge gør?”

De kiggede på hinanden. Denne gang var der et glimt af forståelse i deres øjne.

“Måske kan vi prøve at give uden at forvente,” sagde hun stille. “Og måske kan jeg også være mere opmærksom på, hvad han giver, selv når det ikke er på den måde, jeg forventer.”

Han nikkede. “Ja, og jeg vil prøve at vise hende mere, hvad jeg gør, så hun ved, at jeg ser hende.”

Der var et skridt fremad. Ikke et perfekt skridt, men et skridt mod forståelse. I et parforhold handler det ikke altid om at få lige så meget som vi giver. Det handler om at anerkende, når vi giver, selv når vi ikke ser umiddelbar belønning, og det handler om at have tillid til, at vi på et tidspunkt vil mødes i den balance, vi søger.