Sådan giver du en prostatamassage

Prostatastimulation er en personlig præference, men uanset din seksuelle orientering, kan prostatamassage føles helt fantastisk både under partnersex og sololeg.

Det siges, at en prostataorgasme starter med stærke sammentrækninger i kønsregionen, og derefter udvides som en bølge af seksuel nydelse, der mærkes dybt i hele kroppen. Dog er prostataorgasme svær at beskrive, og en unik oplevelse for enhver mand. 

(Og nej, det gør dig ikke homoseksuel at nyde godt af den måde din krop er skabt på).

Hvad er prostata?

Prostata er en følsom, valnøddeformet kirtel, som er rig på nerveender, hvis primære funktion er at producere væske, som blandt andet nærer og transporterer sædcellerne.

Prostatakirtlen er en del af det mandlige erogene landskab, og når en person med en prostata bliver tændt, svulmer prostataen op og bliver følsom over for stimulering.

Hvor er prostata placeret?

Du kan hverken se eller røre direkte ved prostataen, men du kan stimulere prostata analt, da den sidder tæt op ad endetarmen. Prostata befinder sig bag kønsbenet, under urinblæren og foran endetarmen hos mænd, ca en fingers længde oppe.

Du kan bruge sexlegetøj, eller føre en ren, velsmurt finger ind i anus (det kan dog være svært at nå prostata selv) når du har ramt punktet, vil du kunne mærke at teksturen indvendigt har ændret sig. Prostata føles hårdere og mere “nubret” at røre ved. 

Du kan også stimulere kirtlen udefra ved at massere prostata gennem perineum, området mellem anus og pungen.

Hvorfor er prostataorgasmer så legendariske?

Prostata er også kendt som “mandens g-punkt” også kaldet p-punktet, hvilket betyder, at hvis du er født med en penis, kan du opnå stor ophidselse og intense orgasmer ved massage af prostata. De fleste der har opnået prostataorgasme gennem massage, beskriver oplevelsen som mere intens og langvarig end den orgasme de får ved stimulering af penis.

Det passer fint med, at penisorgasmer er forbundet med 4-8 bækkensammentrækninger, mens prostatamassage-orgasmer er forbundet med 12.

Hvordan giver jeg prostatamassage med en finger?

Uanset om du giver en til en partner eller dig selv, er der et par trin, som du skal følge.

  1. Klip negle og vask hænderne grundigt.
  2. Modtageren bør også sikre, at der har været normal afføring den dag, for at have ro i sindet. Sandsynligheden for at der sker et “uheld” er meget lille, men dette trin vil alligevel hjælpe dig (og dine lukkemuskler) med at slappe af.
  3. Tag evt latexhandsker på, hvis du har lyst. Hvis du har sår og snit på fingeren vil jeg anbefale dig at gøre det, men dette er selvfølgelig et valgfrit trin.
  4. Påfør en masse glidecreme på både analåbningen og fingeren.
  5. De fleste synes, at prostatamassage er særlig behagelig, hvis der også er penisstimulering, så start gerne med det.
  6. Stik en finger – jeg anbefaler pegefingeren – meget langsomt ind i anus, for at give de følsomme ringmuskler tid til at slappe af. Prøv at gå op til kun den første kno.
  7. Bliv her, mens du fortsætter penisstimuleringen, og fortsæt lidt efter op til den anden kno, stadigvæk langsomt.
  8. Lyt efter feedback fra din partner eller din egen krop, og hvis alt er godt, så prøv at gå op til den tredje kno.
  9. Hvis tingene stadigvæk føles godt, så fortsæt med fingeren, indtil den er helt indsat, og mærk efter en afrundet klump. Det er prostataen! 
  10. Tryk nu forsigtigt med din fingerpude – ikke spidsen – for at registrere disse spændende fornemmelser. Det skal føles meget godt.
  11. Massér til sidst forsigtigt prostata i en cirkulær eller frem-og-tilbage bevægelse ved hjælp af puden på fingeren.
  12. Buk her din finger mod navlen og lav en “kom her” bevægelse, gentag denne bevægelse mens du gradvist øger din hastighed sammen med fornøjelsens opbygning.


Lige så spændende som prostataorgasme er, skal du vide, at det er helt almindeligt, hvis det tager længere tid at opnå end en almindelig penisorgasme, især hvis det er første gang.

Det er en konstant opbygning af nydelse, der ender med at give en orgasme, men disse nerveender er gemt dybt inde i kroppen, dybere end dem i penis. Udvis tålmodighed og træk vejret dybt. Hvis du er modtageren, så nyd den langsomme stigning i intensiteten, når kroppen nærmer sig klimaks.

Det kan føles som om du skal på toilettet, men det skal du nok ikke. Det er kroppens måde at fortælle dig om den nye følelse, som du lige skal vænne dig til. Når du får din prostataorgasme, kaldes det også “Prostate Milking”, og at malke prostata er med til at holde den sund og rask.

Hvordan bruger jeg sexlegetøj til prostatamassage?

Husk at alle er forskellige. Det er dog vigtigt med en form for “base” i bunden, så legetøjet ikke bliver suget op i tarmen.

Brug af sexlegetøj til stimulering af prostata er en god måde at begynde at få prostataorgasmer på, fordi vibrationerne hjælper dine lukkemuskler med at slappe af. Vibrationerne når også endnu dybere ind i kroppen, end en finger kan.

Hvis du er klar til at forlade dit kendte univers, behøver du ikke lede længe. Med alle de former for anal-legetøj der findes, vil jeg gerne anbefale dig LELO Loki Wave 2 Prostata Massager fordi:

  • Den har et godt greb
  • Den ergonomiske form stimulerer målrettet prostata
  • Den byder på 2 intense finger-lignende stimulationer til din prostata, og tilbyder dermed en mere kompleks og sexet fornemmelse end vibrationerne alene.
  • Den har en vibrerende ydre arm til at massere din perineum til indirekte prostatastimulation.

Hvad angår en vellykket (og intens) prostataorgasme er der tænkt på alt, og det er ingen overraskelse, at LELO LOKI er super populært.

Det må være alt hvad du behøver for at vove dig ud i prostataorgasmer. Hav det sjovt 😄

Bekræft din alder

Grundet voksenindhold skal du være minimum 18 år for at besøge hjemmesiden.