Kroppen kan sige nej, midt i dit ja. Reaktioner som smerte, tørhed eller rejsningsproblemer viser, hvor grænser og behov ligger lige nu.
Tørhed, smerte eller pludselig spænding er kroppens måde at vise, hvor der er brug for nærvær og tålmodighed.
I dag minder heksebålene os om, hvorfor det er vigtigt at give plads til det sårbare og det vilde.
Heksen i dig er ikke farlig. Hun er vild, nysgerrig og lidenskabelig. Hun kalder dig tilbage til kroppen, lysten, og nydelsen - uden skam, også i sengen.
Vi kan tænde bålet for frihed, fællesskab og styrke. Vi kan tænde det med bevidsthed, som en stille hyldest til dem, der gik forrest.
At have behov er naturligt - det viser, at du tør være til stede, mærke dine længsler og række ud mod nærhed og kontakt.
Mange kvinder oplever skjult præstationsangst i sengen. Lysten der glider væk, spændinger i kroppen eller følelsen af at skulle gøre det “rigtigt”.
Du mærker og elsker måske mere end andre forventer, men det er ikke for meget. Det er din evne til nærvær, dybde og ægte kontakt, som gør dig levende og i stand til at elske fuldt ud.
Nogle gange stopper kroppen, selv når lysten er der. Den beskytter, husker og guider dig. At forstå dens signaler kan skabe plads til nærvær, lyst og tryghed - uden pres og præstation.
Nogle gange glemmer vi, at vi også godt må tage, nyde for vores egen skyld. Sex må også gerne må være egoistisk, hvor du stadig sikrer samtykke.
Kroppen er ikke din fjende. Den husker, beskytter og længes efter tryghed. Når vi møder den med venlighed og opmærksomhed, kan vi finde hjem i os selv.
Når lysten bliver stille, handler det sjældent om, at du fejler. Det er kroppen og nervesystemet, der lukker ned for at beskytte dig. Lyst kan ikke tvinges frem, den kan lyttes frem, inviteres og få plads, hvis du giver dig selv tid og opmærksomhed.

Mere om artikler

På denne side finder du en samlet oversigt over mine artikler. Teksterne tager udgangspunkt i de temaer, jeg ofte møder i mit arbejde som sexolog og parterapeut: relationer mellem mennesker, følelsesmæssig nærhed, intimitet og de dynamikker, der kan opstå, når mennesker oplever den samme situation forskelligt.

Artiklerne kan læses enkeltvis eller bruges som indgang til de forskellige kategorier på siden, hvor du kan fordybe dig i specifikke temaer.

Mange mennesker begynder først at søge viden om relationer, når noget føles svært. Det kan være følelsen af ikke at blive mødt, misforståelser i kommunikationen eller en oplevelse af afstand i en relation, der tidligere føltes tæt.

I terapirummet ser jeg ofte, hvordan sådanne situationer ikke nødvendigvis opstår, fordi nogen ønsker at såre hinanden. Ofte handler de om forskelle i behov, tempo eller måder at forstå hinanden på. Når disse forskelle ikke bliver tydelige, kan de udvikle sig til relationelle mønstre, som bliver svære at navigere i.

Artiklerne på siden kredser om nogle af de temaer, mange mennesker møder i deres relationer: nærhed, kommunikation, følelsesmæssige behov og forskelligheder i måden vi oplever verden på.

Du kan blandt andet fordybe dig i artikler om relationer, intimitet, neurodivergens, forskellige perspektiver på menneskelige dynamikker og reflektioner over traditioner i relationer.

Nogle artikler tager udgangspunkt i refleksioner fra terapirummet, mens andre undersøger situationer, som mange mennesker kan genkende fra deres egne relationer. Formålet er ikke at give enkle svar på komplekse relationer, men at skabe forståelse for de dynamikker, der kan opstå mellem mennesker.

Når vi begynder at sætte ord på det, der sker i relationer, kan det ofte skabe en større klarhed – både i forhold til os selv og i forhold til de mennesker, vi er i relation med.